Photo af Thorben Sparre

Mærk suset når høgen flyver lige forbi, så nær at vingen strejfer din kind.

Duk dig og forsøg at følge med når falken kommer susende med 130km/t i sin jagt på falkonerens lokke i den ultimative opvisning af fart og manøvrering når falken tager himmelrummet i besiddelse og giver en smagsprøve på, hvorfor falkejagt var den ultimative sport blandt middelalderens addel.

Mærk vægten når fuglen bliver sat på din hånd, helt stille og rolig og lader dig komme helt tæt på og stryge de skællede fødder og drabelige kløer.

Valshamr deltager ved mange middelalder- og vikingemarkeder i den historiske formidling. Herunder er vores speciale selvfølgelig jagten og især brugen af rovfugle hertil. Vi deltager dog også ved andre arrangementer, herunder historiefortællinger, fremvisning af historiske dragter og reenactment med eksempelvis heste eller tidsalderens våben.

Fuglene er trænet til publikum men al fremvisning foregår på deres præmisser - Kraftig regn eller blæst er ikke flyvevejr

Vi fremviser både under åben himmel og indendørs, privat og offentligt.

  • Byfest
  • Markeder - Middelalder/Viking
  • Børnehave
  • Skole
  • Plejehjem
  • Fødselsdagsfest
  • Konfirmationsfest
  • Events
  • Privat gåtur med høg
Foto: Th. Sparre